Kategori: Højtider

Jule til og fra kort

Jeg har modtaget de fedeste stempler fra Tree scoops og dem blev jeg nødt til at lave nogle til og fra kort med. Hun har virkelig mange stempler derinde og jeg er ikke færdig med at købe derfra, så det er helt klart et besøg værd. og der er til mange timers underholdning og kreativitet med disse stempler.

Jeg havde nogle flade julekugler i træ til at lægge, som jeg har købt på wish på et tidspunkt, og tænkte at de kunne være fede at lave mine egne til og fra kort af. De er ca. 8 x 10cm, fin størrelse og passer lige til at hænge på træet senere.

Jeg startede med at tage min acryl block, og satte et af stemplerne på. I det her tilfælde blev det rensdyret. Det gode ved at de er gennemsigtige er at man kan se afstanden og få en idé om hvordan det vil komme til at se ud. Jeg lagde julekuglen under og på den måde afgjorde afstanden mellem elementerne.

Som blæk har jeg brugt denne, også købt ved  Tree scoops. Tag stemplet og tryk det mod blækpuden, vær sikker på at der er blæk jævnt fordelt på hele stemplet.

Lav et jævnt tryk, fordelt på hele acryl blokken. Blækken tørre hurtigt, så der går ikke lang tid i mellem at man kan lave trykken på begge sider. 

Stemplerne rengøres ganske enkelt med en vådserviet, og de er klar til brug igen. TIl og fra kortene er nu klar til at blive farvelagt, jeg har brugt farveblyanter, men man kan også bruge tuscher eller få børnene til at hjælpe med det. Jeg håber at disse kort vil bringe lidt glæde blandt familie og venner til jul, og at de selvfølgelig bliver gemt.

– God fornøjelse Sidsel

Tinsoldater til juletræet

Jeg fik denne idé for mange år siden, men har først fået taget mig sammen til at dele den med jer nu. Jeg synes at det er så hyggeligt at lave julepynt selv, plus så giver det noget personligt til hjemmet og juletræet. Disse tinsoldater er så fin og har en passende størrelse til at hænge på træet eller en troldgren. De er simple at lave og kræver ikke så meget.

Materialer

– Tøjklemmer (træ)

– Skolelim/trælim

– Posca tuscher (sort, blå, rød, gul, hvid og hudfarvet)

– Tændstikker uden svovl

– Øje kroge (købt på Wish, det eneste sted jeg har kunne finde dem så små)

– Snor/bånd (22cm til hver)
– Sandpapir (fin)

Fremgangsmåde:
– Skild klemmerne ad og puds dem med sandpapir
– Mal armene (tændstikkerne) inden de limes på kroppen, jeg glemte det første gang og det var noget bøvl at sidde med.





Kæmpe nisser

Jeg har besluttet at i år skal vores hus pyntes med kravlenisser. Så med inspiration af Bramming nisserne, har jeg lavet denne nisse i perler. Den er 73cm høj og 58cm bred. Til at lave mønsteret har jeg brugt programmer PcStitch, det er oprindeligt et program til at lave broderi mønstre med. Men det fungere fint til meget andet, det kan downloades her fra PcStitch dog koster det penge, men det er pengene værd.

Det har taget ca. 15 timer at sætte alle perlerne på pladen, så skal den stryges og sættes på en plade så den kan komme ud på huset og hænge. Det er ihvertfald ikke den sidste jeg laver, og skal nok sætte billeder ind, når de er hængt op.

Den findes som en PDF udgave til at printe ud og bruge
– Bramming nisse med lys

– God fornøjelse Sidsel