Kategori: Jul

Snefnug til juletræet

Jeg ELSKER snefnug, der er noget eventyrligt og magisk over dem. Så derfor skulle der selvfølgelig også snefnug på vores juletræ sidste år. Det var første gang at vi havde juletræ, og pynt til træet var ikke ligefrem det vi havde mest af. Så jeg gik i gang med at lave en masse selv. Snefnuggene er lavet i Hama mini perler, der er brugt 145 perler i farven klar.

På skemaet ovenover, er de dog lavet med hvid, for at det er nemmere at se mønstret. Da perlerne er meget små valgte jeg at tegne mønstret over på pladen, da det så var hurtigere at lave dem.

Så er det bare at stryge dem og sætte tråd i, og så er de klar til at hænge på juletræet. Man kan selvfølgelig også hænge dem på en troldegren, de har lige den rette størrelse. 

 

Til at lave mønstret med, har jeg brugt app’en Bead Studio Free. Om den findes til IOS ved jeg ikke, jeg har den på min samsung tablet.

-God fornøjelse Sidsel

Hæklet nissehue til sangfuglene

Sidste år lavede jeg en nissehue til vores Kay Bojesen Sangfugle, glemte helt at dele opskriften her på side, Så nu kommer den. 

Materiale

  • Garntype: Qualitas Sock
                     75% Uld superwash / 25% Polyamid
                     50g = ca. 208m
                     28m = 10cm
  • Hæklenål: Clover amour 2,5mm
  • Saks
  • Stoppenål
  • Maskemarkør

Masketyper

  • Lm = luftmaske
  • Fm = fastmaske
  • Bm = bagerste maskeled (den væk fra en selv)
  • Indt = indtagning

Hækle info

  • Huen hækles i spiral, det vil sige at hver omgang afsluttes ikke.
  • Der hækles i bagerste maskeled
  • Indt = 2 masker sammen – stik nålen ned i bagerste maskeled i første maske, og gø det ved anden maske også, slå om og træk igennem alle 3 løkker.

Opskrift

Start med at slå 5 lm op                   

Rk 1-44: 4 fm, 1 lm 

Sy enderne sammen med
madrassting, og hæft dem.

 

Lav 42 fm rundt på ribkanten
– denne rk hækles ikke i bm.

 

Omg 1-5: 42 fm
Omg 6: *5 fm, indt* x 6 (36m)
Omg 7-8: 36 fm
Omg 9: *4 fm, indt* x 6 (30m)
Omg 10-11: 30 fm
Omg 12: *3 fm, indt* x 6 (24m)
Omg 13-14: 24 fm
Omg 15: *2 fm, indt* x 6 (18m)
Omg 16-17: 18 fm
Omg 18: *1 fm, indt* x 6 (12m)
Omg 19-21: 12 fm

Klip tråden og træk den gennem de sidste masker. Træk til så hullet lukker sig, til sidst hæft ender.
– Jeg har valgt at sætte en kvast på.

Opskriften findes her i en PDF lige til at printe ud og gemme.

– God fornøjelse Sidsel

Appelsin lygte med juleduft

Appelsin lygte
Det varer ikke længe før vi siger december med hygge, og mange barndomsminder. Minder bliver tit udløst af dufte, desværre for mig, kan jeg ikke tåle duft lys, og det er meget populær med juleduftlys. Så hvordan kan jeg lave et form for duftlys som jeg kan tåle. Som barn havde vi, til jul, appelsiner med nelliker til at hænge i vinduerne og jeg elsker den duft.

Jeg faldt over en video på facebook, hvor de havde lavet et naturligt duftlys, de havde taget et appelsin og udhulet den og sat nelliker i. Varmen fra lyset gør, at der spreder sin en skøn duft af appelsin og nelliker, og straks er jeg tilbage til min barndom med appelsiner og nelliker i vinduerne.

Jeg vil sige at det er en lygte, som man laver den samme dag den skal bruges. da den ellers tørre ind og falder sammen.

Videoen finder du HER

– God fornøjelse Sidsel

Flettet julehjerte – af stjernestrimler

2016-02-01 17.18.02

Jeg har altid elsket at lave julepynt selv, og som barn flettede jeg en del af disse hjerter. Til jul fandt jeg ud af at de var meget populære at lave, og da jeg aldrig har brugt en vejledning tænkte jeg at jeg ville lave en til jer. Håber at I kan bruge den, har prøvet at beskrive hvert et skridt jeg lave. Der er billede sammen med teksten, der viser hvad jeg gør.

Sådan gør du!

– God fornøjelse Sidsel