Kategori: Påske

Gækkebreve

“En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.”

Gækkebrevenes historie
Googler man gækkebrevenes historie, kommer der en masse sider op. Man kan også finde en masse bøger på biblioteket om gækkebreve. Jeg vil herunder prøve at komme med en sammen trækning af dem alle sammen.

Gækkebrevet har en særlig plads i vore kulturhistorie, en arv som kendetegner vores humoristiske sans . Vi kan være stolte af, at den er pære dansk, og ikke kendes andre stede på kloden. I Sverige har man påske- og trane-breve, og i de engelsktalende lande har man valentines-breve, men ingen af disse breve har nogen forbindelse eller relationer til vore gækkebrevs tradition. At gække betyder at narre, som ligger i selve ordet vintergæk: blomsten som narre sommeren og springer ud i fuld flor om vinteren. At gække hinanden vil sige at narre hinanden på en spøgefuld måde.

Traditionen med at sende gækkebreve er gammel, og brevene som vi kende dem har deres oprindelse fra de tyske binde-breve, som var nogle, voksne sendte til hinanden. Ligesom binde-brevene, blev gækkebrevene brugt til at skabe kontakt mellem de to køn. Mange af de unge mennesker, brugte forårets komme til at forpligte hinanden til at afholde et gilde, give et kys eller beslutte sig for en forlovelses-dato. Traditionen med vintergækken har altid været der, den spillede faktisk en væsentlig rolle. Etiketten var, at så snart man havde modtaget, eller faktisk blot rørt brevet, ja så var man gækket. Brevene var tit gemt eller camoufleret og afsenderen var ikke anonym. Anonymiteten med prikkerne, er først kommet i nyere tid. Men den gang, blev afsenderen selv gækket, hvis han/hun glemte at lægge vintergækken ved.

Format og udformning, på gækkebrevene, har varieret meget gennem tiden, men en ting har altid været den samme, de har altid været kunstfærdigt klippet eller dekoreret. Og i en periode var det versene, og selvfølgelig vintergækken, som var det vigtigste. Førhen var versene ofte personlige og selv-digtede, og kunne omhandle alt muligt; aktuelle politiske begivenheder, nye tendenser i tiden eller personlige overvejelser. I slutningen af 1800-tallet udkom flere forlag med et lille hæfte med med vers og svarvers i, samt en vejledning til hvordan man brugt versene rigtigt. 

“Postbudet bander i denne tid,
de mange breve med spøg og vid.
Han må op ad de mange trapper,
der kommer fler´, jo mer´ han sig rapper.”

Som man kan læse i verset, fik Postbudet ekstra at bestille i den tid, det gjalte selvfølgelig også blomsterkonen. Januar og februar er jo nogle kolde og mørke vintermåneder, men alligevel er der liv nede i jorden. Trods kulde og sne, dukker de første forårsbebudere op af jorden. Gennem tiden har vintergækken haft mange forskellige navne: sneklokken, blideslilje (blidesmåned = februar), gæknillike og i sverige kaldes den for snedråbe. Men sumasumarum så har gækkebrevstraditionen altid været præget af forårskådhed, dette kan være styrken i traditionen, og jeg håber da at denne hyggelige tradition vil varer ved i mange år.

Hvis man interessere sig for de tidlige gækkebreve, deres udbredelse og popularitet, kan man få et indtryk af dem på Det kongelige Bibliotek, og på Dansk Folkemindesamling kan man se en meget smuk og varieret samling. De ældste er over 100 år gamle. 

Aktivitet med børn 
Når vi nærmer os slutningen på vinteren og det tidlige forår, begynder erantis og vintergække at dukke op af jorden. Så vil det være oplagt at lave aktiviteter med børnene omkring gækkebreve, der er rig mulighed for at tale med børnene om de traditioner vi har, og derudover man kan klippe, skrive, digte, tegne, synge og snakke. Min erfaring er, at er det sammen med mindre børn, er det en god idé med at guide og inspirere. Nogle børn ved ikke hvordan de skal starte, og nogle klipper bare løs, men fortryder det de har lavet.  

Giv dem et stykke papir (formen kan man varrigere), og bed dem om at folde det 2 eller 3 gange. Kanten kan man lade være og pynte senere med glimmer, farve, palietter eller man kan klippe en fin kant. Man kan selvfølgelig også gøre begge dele. Når kanten er klippet, kan man gå videre til de foldede sider. Klip et enkelt mønster langs dem, som hjælp kan man med en blyant tegner nogle streger, som børnene kan klippe efter. Til de lidt større børn, findes der mange skabeloner på nettet og i bøger, som de kan klippe efter.

Nu er tiden kommet til a snakke med børnene om, hvad de forbinder med gækkebreve og påske. Børn har altid en masse idéer og det er med at bruge de idéer til at pynte gækkebrevene. der kan tegnes blomster, kyllinger, hare, æg eller hvad de har lyst til. Til at farvelægge brevene med, er tuscher i forskellige tykkelser og farveblyanter de bedst egnede. Her er det den voksnes rolle at rose og stimulere, og komme med foreslag til hvad der kan tegnes. 

Børn synes for det meste, at små rim som “Mit navn det står med ……” er sjove og tit kan de selv komme med forslag til hvordan de skal lyde. Den voksne kan skrive rimet ned på et stykke papir og barnet kan derefter selv skrive det på brevet evt. med en hjælpe linje. Som sidste hånd på brevet kan man sætte sølvpapir, farvet papir eller silkepapir på bagsiden. Det er vigtig at give sig god tid til processen med gækkebreve, så børnene bliver tilfredse med det færdige produkt.

Som det sidste kan man snakke med børnene om “reglerne” omkring at sende og modtage gækkebreve. Som sagt betyder at gække at drille eller at narre. Og ifølge vores tradition skal den der modtager et gækkebrev, gætte afsenderens navn. Har man ikke gættet navnet inden palmesøndag, så skal modtageren give et påskeæg eller andet godt, til afsenderen. Men har modtageren gættet navnet, så kan denne sende et svarbrev og så er det afsenderen der skal give et påskeæg eller andet godt.

Her er der nogle idéer til vers man kan skrive i sit gækkebrev Rim og remser

– God fornøjelse Sidsel

Pynt i krympe plast

2015-04-04 18.44.06

Måske husker du krympeplast fra din barndom? Krympeplast er et sjovt legetøj for børn, men det kan faktisk også bruges til at lave flotte smykker eller pynt til at hænge op. Hvem har ikke lavet nøgleringe som barn af krympeplast

Krympeplast er tynd plastic – lidt a la overhead-plastic. Bare tegn dit logo, billede, tekst eller hvad du kunne tænke dig, og brænd det i ovnen i et par minutter, så krymper det, og bliver samtidig tykkere, så du får et “reelt” stykke plastic, som du kan bruge til nøgleringe, vedhæng til smykker, eller hvad man nu kan finde på. Det er kun fantasien der sætter grænser.

I dagene op til påske lavede jeg påskepynt i krympeplast, sammen med nogle af børnene. det er en aktivitet som alle aldre kan være med til, så længe at de kan holde på en blyant. Jeg havde tegnet skabelonen over på krympeplast med en tynd sort sprit tusch. Børnene farvelagde med farveblyanter, man kan også godt bruge farvede sprit tuscher. Men almindelige tuscher dur ikke, da man bare kan tørre det af igen, når de har været i ovnen.

Det er en god ide at det er en voksen der klipper ud, efter farvelægning, da det er svært at klippe i og nemt går i stykker. Hullerne til at hænge op i, har jeg lavet med en hulmaskine, da hullet passer godt i størrelsen efter de er krympet.

Du kan finde en guide og nogle skabeloner her
Krympeplast – Sådan gør du!
Påskeskabeloner

Du kan købe krympeplast her:
Creative company
Panduro hobby
Av-form
Hobby boden (Her kan du også købe ark du selv kan printe på, det hedder shrinkjet)

– God fornøjelse Sidsel