Kategori: Klip og klister

Tinsoldater til juletræet

Jeg fik denne idé for mange år siden, men har først fået taget mig sammen til at dele den med jer nu. Jeg synes at det er så hyggeligt at lave julepynt selv, plus så giver det noget personligt til hjemmet og juletræet. Disse tinsoldater er så fin og har en passende størrelse til at hænge på træet eller en troldgren. De er simple at lave og kræver ikke så meget.

Materialer

– Tøjklemmer (træ)

– Skolelim/trælim

– Posca tuscher (sort, blå, rød, gul, hvid og hudfarvet)

– Tændstikker uden svovl

– Øje kroge (købt på Wish, det eneste sted jeg har kunne finde dem så små)

– Snor/bånd (22cm til hver)
– Sandpapir (fin)

Fremgangsmåde:
– Skild klemmerne ad og puds dem med sandpapir
– Mal armene (tændstikkerne) inden de limes på kroppen, jeg glemte det første gang og det var noget bøvl at sidde med.





Gækkebreve

“En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.”

Gækkebrevenes historie
Googler man gækkebrevenes historie, kommer der en masse sider op. Man kan også finde en masse bøger på biblioteket om gækkebreve. Jeg vil herunder prøve at komme med en sammen trækning af dem alle sammen.

Gækkebrevet har en særlig plads i vore kulturhistorie, en arv som kendetegner vores humoristiske sans . Vi kan være stolte af, at den er pære dansk, og ikke kendes andre stede på kloden. I Sverige har man påske- og trane-breve, og i de engelsktalende lande har man valentines-breve, men ingen af disse breve har nogen forbindelse eller relationer til vore gækkebrevs tradition. At gække betyder at narre, som ligger i selve ordet vintergæk: blomsten som narre sommeren og springer ud i fuld flor om vinteren. At gække hinanden vil sige at narre hinanden på en spøgefuld måde.

Traditionen med at sende gækkebreve er gammel, og brevene som vi kende dem har deres oprindelse fra de tyske binde-breve, som var nogle, voksne sendte til hinanden. Ligesom binde-brevene, blev gækkebrevene brugt til at skabe kontakt mellem de to køn. Mange af de unge mennesker, brugte forårets komme til at forpligte hinanden til at afholde et gilde, give et kys eller beslutte sig for en forlovelses-dato. Traditionen med vintergækken har altid været der, den spillede faktisk en væsentlig rolle. Etiketten var, at så snart man havde modtaget, eller faktisk blot rørt brevet, ja så var man gækket. Brevene var tit gemt eller camoufleret og afsenderen var ikke anonym. Anonymiteten med prikkerne, er først kommet i nyere tid. Men den gang, blev afsenderen selv gækket, hvis han/hun glemte at lægge vintergækken ved.

Format og udformning, på gækkebrevene, har varieret meget gennem tiden, men en ting har altid været den samme, de har altid været kunstfærdigt klippet eller dekoreret. Og i en periode var det versene, og selvfølgelig vintergækken, som var det vigtigste. Førhen var versene ofte personlige og selv-digtede, og kunne omhandle alt muligt; aktuelle politiske begivenheder, nye tendenser i tiden eller personlige overvejelser. I slutningen af 1800-tallet udkom flere forlag med et lille hæfte med med vers og svarvers i, samt en vejledning til hvordan man brugt versene rigtigt. 

“Postbudet bander i denne tid,
de mange breve med spøg og vid.
Han må op ad de mange trapper,
der kommer fler´, jo mer´ han sig rapper.”

Som man kan læse i verset, fik Postbudet ekstra at bestille i den tid, det gjalte selvfølgelig også blomsterkonen. Januar og februar er jo nogle kolde og mørke vintermåneder, men alligevel er der liv nede i jorden. Trods kulde og sne, dukker de første forårsbebudere op af jorden. Gennem tiden har vintergækken haft mange forskellige navne: sneklokken, blideslilje (blidesmåned = februar), gæknillike og i sverige kaldes den for snedråbe. Men sumasumarum så har gækkebrevstraditionen altid været præget af forårskådhed, dette kan være styrken i traditionen, og jeg håber da at denne hyggelige tradition vil varer ved i mange år.

Hvis man interessere sig for de tidlige gækkebreve, deres udbredelse og popularitet, kan man få et indtryk af dem på Det kongelige Bibliotek, og på Dansk Folkemindesamling kan man se en meget smuk og varieret samling. De ældste er over 100 år gamle. 

Aktivitet med børn 
Når vi nærmer os slutningen på vinteren og det tidlige forår, begynder erantis og vintergække at dukke op af jorden. Så vil det være oplagt at lave aktiviteter med børnene omkring gækkebreve, der er rig mulighed for at tale med børnene om de traditioner vi har, og derudover man kan klippe, skrive, digte, tegne, synge og snakke. Min erfaring er, at er det sammen med mindre børn, er det en god idé med at guide og inspirere. Nogle børn ved ikke hvordan de skal starte, og nogle klipper bare løs, men fortryder det de har lavet.  

Giv dem et stykke papir (formen kan man varrigere), og bed dem om at folde det 2 eller 3 gange. Kanten kan man lade være og pynte senere med glimmer, farve, palietter eller man kan klippe en fin kant. Man kan selvfølgelig også gøre begge dele. Når kanten er klippet, kan man gå videre til de foldede sider. Klip et enkelt mønster langs dem, som hjælp kan man med en blyant tegner nogle streger, som børnene kan klippe efter. Til de lidt større børn, findes der mange skabeloner på nettet og i bøger, som de kan klippe efter.

Nu er tiden kommet til a snakke med børnene om, hvad de forbinder med gækkebreve og påske. Børn har altid en masse idéer og det er med at bruge de idéer til at pynte gækkebrevene. der kan tegnes blomster, kyllinger, hare, æg eller hvad de har lyst til. Til at farvelægge brevene med, er tuscher i forskellige tykkelser og farveblyanter de bedst egnede. Her er det den voksnes rolle at rose og stimulere, og komme med foreslag til hvad der kan tegnes. 

Børn synes for det meste, at små rim som “Mit navn det står med ……” er sjove og tit kan de selv komme med forslag til hvordan de skal lyde. Den voksne kan skrive rimet ned på et stykke papir og barnet kan derefter selv skrive det på brevet evt. med en hjælpe linje. Som sidste hånd på brevet kan man sætte sølvpapir, farvet papir eller silkepapir på bagsiden. Det er vigtig at give sig god tid til processen med gækkebreve, så børnene bliver tilfredse med det færdige produkt.

Som det sidste kan man snakke med børnene om “reglerne” omkring at sende og modtage gækkebreve. Som sagt betyder at gække at drille eller at narre. Og ifølge vores tradition skal den der modtager et gækkebrev, gætte afsenderens navn. Har man ikke gættet navnet inden palmesøndag, så skal modtageren give et påskeæg eller andet godt, til afsenderen. Men har modtageren gættet navnet, så kan denne sende et svarbrev og så er det afsenderen der skal give et påskeæg eller andet godt.

Her er der nogle idéer til vers man kan skrive i sit gækkebrev Rim og remser

– God fornøjelse Sidsel

Græskar lygter

20161026_202201
I denne tid er det hyggeligt med stearinlys og mange skære lygter ud af et stort græskar. Men med disse glas lygter kan alle være med. Det kræver ikke så meget, børnene kan have et syltetøjs glas med hjemme fra. For små børn vil det være god motorik at holde på en pensel og styre den. Er det vuggestuebørn der skal lave dem, kan de male og den voksne kan klippe ansigtet ud.

Materialer:

  • Syltetøjsglas
  • Acrylmaling
  • Sort karton
  • Limlak
  • Pensel
  • Saks
  • Fyrfadslys / LED lys
  • Ansigter

 

20161026_17094720161026_171032

 

20161026_17192020161026_171412

 

20161026_17142320161026_202710

– God fornøjelse Sidsel