2013-12-12 19.19.18

Jeg blev faster i december ’13, til en dejlig lille pige, og skulle finde på en “velkommen til verden” gave, og hvad kunne være bedre end en hæklet blæksprutte. Jeg nåede lige at blive færdig med den, dagen inden hun blev født.

Et lille tip hvis man ikke er så garvede en hækler. Jeg havde problemer med at få armene til at sno rigtig, der blev rigtig stor afstand mellem snoningerne. Det står nemlig ikke i opskriften at man kun skal hækle i den ene løkke, men fik hjælp af min mor og så var problemet løst.

2013-12-10-20.34.42
Øjnene er normalt hæklede, men synes at de blev så grimme, så jeg valgte at sætte hvide knapper på, og syede dem fast med sort tråd. og derved ligner det jo meget godt øjne. En anden gang ville jeg bruge sikkerheds øjne, da jeg efterfølgende har fundet ud af at de sidder bedre fast en knapper.

Jeg købte almindelig bamsefyld hos en stof butik, men en anden gang er det vidst billigere at tage til IKEA og købe deres puder til 12 kr/stk.

Du kan finde opskriften HER

2016-01-29 12.36.26
Denne fine sprutte er lavet til en dreng på 9år, som har en forskellige diagnoser. Jeg havde lavet en til hans pleje niece og den havde han forelsket sig i. Så Jeg blev spurgt om jeg ikke ville lave en til ham, og selvfølgelig ville jeg det. Der er lavet lidt om på den i forhold til opskriften, ved benene har jeg kun lavet 40lm, synes at det passer bedre i forhold til kroppen.

2016-08-03 16.58.37
Et halvt år efter at jeg lavede den blå sprutte, blev jeg kontaktet om jeg ikke ville lave en ny sprutte til drengen, den jeg havde lavet havde ikke forladt hans side og var ned at se noget slidt og brugt ud. Denne gang lavede jeg den noget større, ca 3 x så stor. Så nu er det en rigtig kramme sprutte 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *